onsdag den 27. februar 2013

En flot 2. plads...

Det var en kanon kagekonkurrence vi havde på mit job i mandags. Der var 5 rigtig flotte og lækre kager og konkurrencen var hård.

Det var rigtig sjovt og alle gik meget op i det. Stemmerne blev nøje overvejet inden de blev afgivet. Forhåbentlig er det ikke sidste gang vi har lavet en kagekonkurrence. Det er selvfølgelig ikke så sundt, da man jo skal smage alle kager, men hyggeligt var det.

Sarah vandt med en rigtig flot kage som også havde taget lang tid at lave og det kan man jo godt forstå :o)



Jeg fik en 2. plads som jeg er meget stolt over.

Og opskriften på min 2. plads kage kommer her...

Æblekage med mandler

(8 pers - Jeg havde lavet 1 1/2 portion)
1 kg syrlige madæbler
1/2 dl vand
100 g sukker
1 vaniljestang
30 g smør
5 spsk. sukker
100 g hakkede mandler
100 g rasp (usødet)
4 spsk. sukker
1 dl piskefløde
20 g smør

Desuden: 15 g smør til formen og 2 spsk. rasp

1. Skræl æblerne, og skær dem i både. Kog æblerne til mos ca. 10 min. under låg med vand, sukker, vaniljekorn og den tomme vaniljestang. Tag den tomme stang op efter kogningen.
2. Smelt smørret på en pande, og kom sukker, mandler og rasp på. Rist, til raspen er sprød og gylden.
3. Smør en ovnfast form, og drys den med rasp, eller for formen med bagepapir. Fordel halvdelen af æblemosen heri. Drys halvdelen af raspen og mandlerne på. Kom resten af mosen over. Fordel resten af raspen over. Drys 4 spsk. sukker over. Hæld fløden over. Fordel smørret i små klatter på kagen. Stil fadet i ovnen ved 200 gr. ca. 30 min. på midterste ovnribbe. Nyd æblekagen lun med flødeskum.

Velbekomme.
Håber du syntes den er ligeså god som jeg :o)

- Pøjdapigen

søndag den 24. februar 2013

Kagekonkurrence

Her er mit bud til morgendagens kagekonkurrence på mit arbejde... En æblekage :o)

Jeg elsker alle slags kager med æbler. Denne er æblemos med lag af ristet rasp og mandler og skal serveres med flødeskum.

Jeg er ikke sikker på at vinde kagekonkurrencen, men jeg stiller op med en kage som jeg ihvertfald selv ville stemme på.

Mere om resultatet i morgen og en opskrift hvis den er så god som jeg håber :o)




- Pøjdapigen

fredag den 22. februar 2013

"Cafe Hygge"

Jeg har de sidste 3 dage haft vinterferie med Gustav og Josefine.

Vi havde snakket om at tage på cafe, men blev istedet enige om, at lave vores egen cafe for deres far når han kom hjem fra job og vi inviterede også Morfar.

Gustavs gode ven Emil kom, og drengene havde travlt med at gøre klar.

Vi havde en længere forhandling om navnet til vores cafe... Vi endte med Cafe Hygge (lige i min ånd :o)

Drengene havde travlt med at lave skilte, menukort og bordnumre. Menuen stod på boller, chokolademuffins, pistaciekage og pandekager med is.

Det var super hyggeligt og drengene gik meget op i at betale for hvad de spiste og drak (med Gustavs Lalandia penge), de var så søde :o)

Bagefter var vi ude og gå en dejlig lang tur. Det har været nogle dejlige dage.





























mandag den 4. februar 2013

Dejlig weekend

Det var en længe ventet weekend jeg kørte hjem til i fredags efter arbejde. Det havde været en lang uge, så det var dejligt med weekend. Og manden min havde ingen planer, så det var ren hygge. Lørdag var vi en tur i IKEA og kigge på ny seng, da det er det som mangler for at vi kan komme rigtigt på plads i soveværelset og få tapseret og sat klædeskabene rigtigt. Om aftenen var der jo MGP, det er et kæmpe hit herhjemme, så vi sad klar med stemmesedler og Vienetta is :o)

Søndag formiddag blev brugt sammen med Kari som også har lavet en blog maaskedeterlaanerne.blogspot.dk. Vi fik rodet rundt på vores blog og blev meget klogere - tak for en hyggelig formiddag.
Om eftermiddagen var vi hos vores rigtig gode venner og hygge.

En dejlig weekend med hygge i gode venners selskab - det er dejligt :o)

Her lige to stemningsbilleder fra fredag aften. En træt mig og 2 trætte børn der puttede.





Nu er en ny uge igang der i morgen byder på besøg i Stof & Stil inden hygge med mødregruppen på lørdag. Ah, glæder mig. Jeg har planer om at få klippet stof til en kjole og sy en make up pung jeg har fundet alletiders DIY på.

God uge :o)