tirsdag den 25. juni 2013

En velbevaret hemmelighed


Så er jeg igen blevet den store læsehest :o) 

Jeg har altid læst rigtig mange bøger, men mistede lidt energi til det et sted mellem mine 2 børn, så efter nærmest ikke at have læst en bog i 6 år traskede jeg de tre Fifty Shades bøger igennem i vinters da jeg alligevel lå syg, og jeg fik blod på tanden for at læse mere. 

Jeg læste flere gode anmeldelser af Kate Mortons "Den grønne have" i fórskellige blade og lånte den på biblioteket. Og den var super god. 
Efter at have læst Fifty Shades hvor der jo er en helt anden gang i den ;o) så skulle jeg lige omstille mig til en helt anden type bog, men da jeg så først kom igang kunne jeg slet ikke lægge den fra mig. Jeg elsker bøger hvor man følger flere generationer og det gør man i denne. 
Godt inspireret af den, lånte jeg to andre bøger af samme forfattere og er godt igennem "En fjern hvisken" og glæder mig til jeg skal igang med "En velbevaret hemmelighed".

mandag den 24. juni 2013

Ny skammel

Sådan... så blev jeg endelig færdig med min skammel som skal stå i køkkenet til børnene. Og da den har været længe undervejs, har den også været manglet ;o)
Men i dag fik jeg endelig tapseret og lakeret den. Den er malet i den skønneste lyseblå farve med det mest fantastiske tapet, den perfekte blanding. 
Nu står den til tørre og jeg glæder mig til den bliver taget i brug morgen :o)